Besked: K. V. Danmark. Meddelelse N 2001/2010. Synspunkterne blev vedtaget af Menneskerettighedsudvalget den 1.April 2015.
I 2010 blev forfatteren bistået med at udarbejde en klage. Efterfølgende blev klagen meddelt Danmark.
Emne for meddelelsen: afslag på at give statsborgerskab gennem naturalisation.
Materielt spørgsmål: retten til lige beskyttelse af loven.
Udvalgets retsstilling: Udvalget minder om, at konventionens artikel 26 indeholder en særskilt ret til at forbyde forskelsbehandling ved lov eller i praksis på ethvert område, der er reguleret og beskyttet af offentlige myndigheder, og at anvendelsen af princippet om ikke-forskelsbehandling, der er nedfældet i konventionens artikel 26, ikke er begrænset til de rettigheder, der er fastsat i konventionen. Når deltagerstaten vedtager sin lovgivning, skal den overholde kravet i Konventionens Artikel 26 om, at dens indhold ikke skal være diskriminerende (punkt 7.2 i overvejelserne) (se Meddelelse nr.172/1984 af 9. April 1987, punkt 12.4.).
Udvalget minder om, at hverken konventionen eller folkeretten generelt indeholder specifikke kriterier for tildeling af statsborgerskab gennem naturalisering, og at staterne frit kan træffe afgørelse om sådanne kriterier uafhængigt (se meddelelse nr.1136/2002, Borsov mod Estland, synspunkter af 26. juli 2004, punkt 7.4.). Ved at vedtage og anvende lovgivning skal myndighederne i de deltagende stater dog respektere ansøgernes rettigheder, der er nedfældet i konventionens artikel 26. Udvalget minder i denne forbindelse om, at art. 26 i Pagten kræver en rimelig og objektiv begrundelse samt et legitimt formål med at foretage sondringer i forbindelse med karakteristika for en person, der er opført i Pagtens artikel 26 (se meddelelse nr.1136/2002, Borsov mod Estland, synspunkter af 26. juli 2004, afsnit 7.3.), herunder "andre omstændigheder", såsom f.eks. handicap (punkt 7.3 i overvejelserne).
Komiteens vurdering af sagens faktiske omstændigheder: Komiteen skal afgøre, om deltagerstaten har overtrådt Pagtens artikel 26 ved at nægte ophavsmanden en undtagelse fra kravet om certificering på dansk med henblik på hans naturalisering. Udvalget bemærker, at forfatteren ikke bestrider kravet om bevis for sprogfærdighed til naturaliseringsformål generelt, men kun i en del af dens anvendelse på en vilkårlig eller diskriminerende måde. ... I forbindelse med denne meddelelse betyder det, at udvalget skal undersøge, om ophavsmandens ansøgning om en undtagelse er blevet behandlet af de kompetente danske myndigheder på en måde, der garanterede ophavsmandens ret til lighed for loven og lige beskyttelse af loven uden forskelsbehandling (punkt 7.2 i betragtningerne).
Udvalget bemærker, at forfatterens klage over, at afslaget på at behandle ham som en person, der lider af psykiske lidelser og ikke er i stand til at lære, og derved anerkender behovet for at fritage ham for at opfylde det sprogkundskabskrav, der er fastsat i loven, er en diskriminerende handling. Udvalget noterer sig, at forfatteren har ansøgt om fritagelse for kravet om at fremlægge bevis for dansk sprogfærdighed på grundlag af 24, stk.3, i Naturaliseringsretningslinjerne. Hans erklæring blev ledsaget af medicinske rapporter, der indikerede, at han på det tidspunkt led af akut psykose med auditive hallucinationer og paranoide ideer, hjerneskade, episoder med moderat og svær depression, posttraumatisk stresslidelse manifesteret i personlighedsændringer samt forskellige fysiske patologier i form af smerter i begge knæ, åndedrætsproblemer, krumning i rygsøjlen og medfødt hemiparese. Efter at have modtaget det oprindelige afslag den 5. oktober 2007 Ansøgningen og den ledsagende dokumentation blev indsendt af Ministeriet til Det Danske folketings Naturaliseringsudvalg, som afviste ansøgningen den 22.maj 2008. Udvalget bemærker dog, at ministeriets brev, der informerer forfatteren om Naturaliseringsudvalgets afgørelse, ikke indeholder nogen oplysninger om de grundlæggende årsager til et sådant afslag. I efterfølgende breve sendt af ministeriet som svar på forfatterens anmodninger om at gennemgå de beslutninger, der blev truffet på ham, var der heller ingen begrundelse for at nægte anmodningen om at frigive ham fra at opfylde kravet i "Retningslinjer for naturalisering" (punkt 7.4 i overvejelserne).
Udvalget finder, at deltagerstaten ikke har påvist, at afslaget på at give frigivelse var baseret på rimelige og objektive grunde. Ministeriet var ikke i stand til at forklare detaljeret årsagerne til Naturaliseringsudvalgets beslutning om at afvise forfatterens anmodning, da udvalgets arbejde blev udført bag lukkede døre. Ifølge indgivelsen af deltagerstaten selv er fritagelsesbestemmelsen åben for fortolkning, og udøvelsen af dens anvendelse blev bestemt ved et flertal af medlemmerne af Naturaliseringsudvalget til enhver tid. Desuden begrænsede manglen på motiver til afgørelsen og gennemsigtigheden af proceduren for vedtagelsen alvorligt forfatterens evne til at fremlægge yderligere dokumentation til støtte for hans anmodning, da han ikke kendte de sande grunde til afslaget og generelle tendenser vedrørende Naturaliseringsudvalgets beslutningstagning i anvendelsen af Afsnit 24, stk.3, i Naturaliseringsretningslinjerne. Efter komiteens opfattelse fritager den omstændighed, at Naturaliseringsudvalget er en del af den lovgivende magt, ikke deltagerstaten for at træffe foranstaltninger til at informere forfatteren, selv ikke i en kort form, om de grundlæggende grunde til Naturaliseringsudvalgets beslutning. I mangel af en sådan begrundelse har deltagerstaten ikke bevist, at dens beslutning om ikke at tage hensyn til ophavsmandens psykiske lidelse som grundlag for fritagelse fra det sprogkundskabskrav, der er fastsat i lovgivningen, og at kræve, at ophavsmanden dokumenterer sprogkundskaber på trods af hans indlæringsvanskeligheder, var baseret på rimelige og objektive grunde (punkt 7.5 i overvejelserne).
Udvalgets konklusioner: udvalget konkluderede, at de oplysninger, der blev givet det, indikerer en overtrædelse af Pagtens artikel 26 (punkt 8 i synspunkterne).