Afgørelse truffet af Udvalget mod tortur af 14. August 2017 i sagen G. I. V. Danmark (meddelelse nr.625/2014).
I 2014 blev forfatteren af meddelelsen bistået med at udarbejde en klage. Efterfølgende blev klagen meddelt Danmark.
Emne for meddelelsen: udvisning til Pakistan.
Materielt spørgsmål: afvisning af tvangsmæssig tilbagevenden; risiko for tortur ved tilbagevenden til oprindelseslandet.
Udvalgets retlige holdning: Udvalget minder om, at selv om klageren har pligt til at fremlægge overbevisende beviser til støtte for sin asylansøgning, fritager dette ikke Deltagerstaten for at skulle gøre en betydelig indsats for at afgøre, om der er grund til at tro, at klageren ville være i fare for at blive udsat for tortur, hvis han blev sendt tilbage (afgørelsens punkt 8.8) (jf.K. H. mod Danmark, punkt 8.8, og F. K. mod Danmark, punkt 7.6.).
Udvalgets vurdering af de faktiske omstændigheder i sagen: udvalget skal vurdere, om der er alvorlig grund til at tro, at klageren ville være i personlig fare for at blive udsat for tortur ved tilbagevenden til Pakistan. Ved vurderingen af en sådan risiko skal udvalget tage hensyn til alle relevante omstændigheder i henhold til konventionens artikel 3, stk.2, herunder eksistensen af et konsekvent mønster af grove, åbenlyse og massive krænkelser af menneskerettighederne (afgørelsens punkt 8.3).
Ved vurderingen af risikoen for tortur i den foreliggende sag noterer Udvalget sig klagerens påstande om, at han personligt står over for en forudsigelig og reel risiko for at blive forfulgt og tortureret af det muslimske samfund eller af myndighederne eller politiet på grund af sin kristne tro og sine aktiviteter, da han allerede er blevet udsat for chikane, trusler og angreb på grundlag af denne grund...Udvalget noterer sig sagsøgerens påstande om, at, to gange, og at han var blevet overfaldet og fysisk overfaldet mindst to gange på grund af hans religiøse aktiviteter: første gang af tre mænd i August 2011, da han arbejdede på sin Vogn, og anden gang på en uspecificeret dato af fire politifolk, der førte ham til politistationen det område, hvor han blev slået, hængt med fødderne fra loftet og pumpet vand gennem næsen, hvorefter de fejlagtigt beskyldte ham for ulovlig besiddelse af alkoholholdige drikkevarer. udvalg...Noterer sig Deltagerstatens Erklæring om, at dens nationale myndigheder har konkluderet, at forfatterens erklæringer ikke er troværdige, da han især kun rapporterede til politiet om tyveri af sin bil, men ikke rapporterede at have modtaget et truende brev. deltagerstat...Siger, at forfatteren afgav modstridende erklæringer vedrørende det truende brev dateret 15.januar 2010, fordi han først sagde, at det var anonymt, men senere præsenterede Rådet for et brev underskrevet af en religiøs gruppe og fremsatte modstridende erklæringer om, hvordan han modtog det: han erklærede først, at han ikke havde dette brev, men efter at hans asylansøgning blev afvist, præsenterede han det som bevis, idet han sagde, at han havde overladt det til sin mor, der videresendte dette brev til ham (afsnit 8.5 løsninger).
udvalg...Noterer sig sagsøgerens påstand om, at selv om han viste Rådet tegn på påstået tortur på sin krop og anmodede om en specialiseret lægeundersøgelse for at kontrollere, om disse skader faktisk var resultatet af tortur, nægtede Rådet at give ham asyl uden at beordre en sådan undersøgelse. Den tager også hensyn til Deltagerstatens argument om, at en sådan undersøgelse ikke var nødvendig, da den uanset dens resultat ikke kunne tjene som bevis for, at ansøgeren var blevet udsat for vold på grund af sine aktiviteter i den kristne organisations interesse Jesus Hope for Life, og at en sådan undersøgelse ikke ville påvise, at faren for ansøgeren personligt i Pakistan vil være reel i øjeblikket. udvalg...Tager hensyn til Deltagerstatens argument om, at den lægeerklæring, som ansøgeren har fremlagt, ikke bekræfter, at han er offer for tortur, da de skader, der er beskrevet i den, kunne have været resultatet af tortur eller kunne have været forårsaget af "mange andre grunde, såsom en ulykke eller krig" (afgørelsens punkt 8.6).
Udvalget bemærker, at det ikke bestrides, at klageren blev tilbageholdt i Pakistan af politiet, blev udsat for vold og blev anklaget for ulovlig besiddelse af alkoholholdige drikkevarer. udvalg...Bemærker, at Rådet konkluderede, at selv om forfatterens erklæringer om de begivenheder, som han hævdede var grundlaget for at give asyl, var konsistente, kom han under samtaler med Udlændingestyrelsen og Rådet med inkonsekvente erklæringer vedrørende brevet af 15.januar 2010, herunder hvem der underskrev det, og hvordan det var sådan, han fik det. udvalg...Tager hensyn til sagsøgerens påstand om, at han informerede deltagerstatens myndigheder om, at han ikke klart kunne huske alle detaljerne i begivenhederne, fordi hans hukommelse blev beskadiget som følge af slag i hovedet under tortur, og at der derfor burde have været anvendt en anden bevisstandard i hans sag (afgørelsens punkt 8.7).
Udvalget minder om, at selv om klageren har pligt til at fremlægge overbevisende beviser til støtte for sin asylansøgning, fritager dette ikke deltagerstaten for at gøre en betydelig indsats for at afgøre, om der er grund til at tro, at klageren ville være i fare for at blive udsat for tortur, hvis han blev sendt tilbage (jf.K. H. mod Danmark, punkt 8.8, og F. K. mod Danmark, punkt 7.6.). Under disse omstændigheder finder Komiteen, at klageren har givet deltagerstatens myndigheder tilstrækkeligt materiale til at underbygge hans påstande om, at han blev udsat for tortur, herunder medicinske beviser, for at de kan fortsætte med at undersøge hans påstande, især ved at gennemføre en specialiseret lægeundersøgelse. Udvalget konkluderer derfor, at Deltagerstaten ved at afvise ansøgerens asylansøgning uden at forsøge at undersøge hans krav yderligere og uden at beordre en lægeundersøgelse har undladt at afgøre, om der er alvorlig grund til at tro, at ansøgeren ville være i fare for at blive udsat for tortur, hvis han blev returneret. Udvalget konkluderer derfor, at udvisning af ansøgeren til sit hjemland under disse omstændigheder ville udgøre en overtrædelse af konventionens artikel 3 (afgørelsens punkt 8.8).
Udvalgets konklusioner: Deltagerstatens udvisning af ansøgeren til Pakistan ville udgøre en overtrædelse af konventionens artikel 3 (afgørelsens punkt 9).