Sagen om Mahali og Youssef Shava mod Danmark. Udvalgets udtalelse af 6. marts 2012. Meddelelser Nr. 46/2009.
I 2009 blev forfatteren bistået med at udarbejde en klage. Efterfølgende blev klagen meddelt Danmark.
Udvalget overvejede: i betragtning af de etablerede omstændigheder ved hændelsen, nemlig: sagsøgerne blev voldsomt angrebet i deres eget hjem af 35 lovovertrædere, hvoraf nogle var bevæbnede, var der tilstrækkelige beviser, der krævede en grundig undersøgelse på initiativ af de statslige myndigheder af angrebet på denne familie på grund af en mulig racistisk karakter. I stedet blev denne mulighed afvist under den strafferetlige efterforskningsproces, hvilket resulterede i, at spørgsmålet ikke engang blev overvejet under straffesagen. De fremlagte kendsgerninger viste en overtrædelse af artikel 2, stk.1 og 6 i konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination.
Som det fremgår af udtalelsens tekst, hævdede sagsøgerne, at Deltagerstaten i strid med konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination ikke havde undersøgt den racistiske karakter af det angreb, der blev begået mod dem, og ikke havde tilbudt dem effektiv retlig beskyttelse i forbindelse med de begåede lovovertrædelser, frataget dem retten til erstatning for de lidelser og ydmygelser, de havde lidt.
Komiteens retsstilling: i nærvær af trusler om vold, og især når de udtrykkes offentligt og i en gruppe, er deltagerstaten ansvarlig for at gennemføre en undersøgelse med behørig omhu og hurtighed (punkt 7.4 i udtalelsen).
Komiteens vurdering af sagens faktiske omstændigheder: det var nødvendigt at overveje, om deltagerstaten havde opfyldt sin positive forpligtelse til at sikre en korrekt efterforskning og retsforfølgning af angrebet på klagerne den 21.juni 2004 under hensyntagen til sine forpligtelser i henhold til konventionens artikel 2 til at træffe effektive foranstaltninger som reaktion på rapporter om tilfælde af racediskrimination. Med hensyn til sagen bemærkede udvalget, at anklagemyndigheden efter en efterforskning af lovovertrædelsen fra politiets side anmodede om straffesag mod fire mistænkte på grundlag af de tiltaltes anbringender og besluttede at omklassificere anklagerne for en overtrædelse af straffelovens artikel 245, stk. 1, som kriminaliserer specifikke handlinger af særlig afskyelig, grusom eller farlig karakter og medfører en maksimumsstraf på seks års fængsel i strid med straffelovens artikel 244, hvilket giver strafferetligt ansvar for mindre voldelige handlinger og en mere lempelig straf - op til tre års fængsel. De tiltalte blev til sidst idømt 50 dages fængsel (suspenderet). Udvalget fandt, at under den strafferetlige efterforskning blev den mulige racistiske karakter af forbrydelsen fjernet fra corpus delicti og ikke blev overvejet under retssagen. Udvalget bemærkede endvidere: den 11. September 2007 blev distriktsdomstolen i N. afviste sagsøgernes påstand om ikke-økonomisk skade med den begrundelse, at de ikke i tilstrækkelig grad underbyggede den racistiske begrundelse for dette angreb, eller at det på anden måde specifikt var begrundet i sagsøgernes race, nationalitet eller etniske oprindelse (punkt 7.2 i udtalelsen).
Udvalget påpegede, at det var ubestrideligt, at 35 lovovertrædere havde angrebet sagsøgernes hjem den 21.juni 2004, og at der var gentagne tilfælde af racistiske fornærmelser mod sagsøgerne både under og før angrebet. Det blev heller ikke bestridt, at politiet havde anmeldt hændelsen til den danske sikkerheds-og efterretningstjeneste i overensstemmelse med et Memorandum om anmeldelse af kriminelle handlinger, der potentielt var racistisk eller religiøst motiverede. Komiteen bemærkede, at deltagerstaten ikke havde været i stand til at give nogen oplysninger om konsekvenserne af en sådan anmeldelse, især om gennemførelsen af en undersøgelse for at afgøre, om angrebet kunne klassificeres som tilskyndelse til racediskrimination eller en handling deraf (punkt 7.3 i udtalelsen).
Udvalget fandt, at der under så alvorlige omstændigheder som dem, der fandt sted i denne sag, da sagsøgerne blev voldsomt angrebet i deres eget hjem af 35 lovovertrædere, hvoraf nogle var bevæbnede, var tilstrækkelige kendsgerninger, der krævede en grundig undersøgelse på initiativ af offentlige myndigheder i forbindelse med den mulige racistiske karakter af angrebet på dette en familie. I stedet blev denne mulighed afvist på niveau med strafferetlig efterforskning, hvilket resulterede i, at spørgsmålet ikke engang blev overvejet under straffesagen. Udvalget understregede, at deltagerstaten har pligt til at indlede en effektiv strafferetlig efterforskning i stedet for at lægge bevisbyrden på klagerne i civile sager. Denne forpligtelse til at undersøge med behørig omhu og hurtighed i nærvær af trusler om vold og især når de udtrykkes offentligt og af en gruppe, a fortiori (især på Latin).) finder anvendelse under omstændighederne i denne sag, hvor 35 personer faktisk deltog i angrebet på familien (punkt 7.4 i udtalelsen).
Udvalgets konklusioner: de fremlagte kendsgerninger viste en overtrædelse af konventionens artikel 2, stk.1 og 6.