Nimo Mohammed Aden og Liban Mohammed Hassan mod Danmark. Menneskerettighedsudvalgets synspunkter af 8. juli 2019 meddelelse nr.2531/2015.
I 2015 blev forfatterne af meddelelsen bistået med at udarbejde en klage. Efterfølgende blev klagen meddelt Danmark.
Forfatterne hævdede, at afvisningen af deres ansøgning om familiesammenføring i Danmark udgjorde en ulovlig indgriben fra Deltagerstatens side med deres ret til familieliv, beskyttet af Pagtens artikel 17 og 23. De har påvist, at anvendelsen af den formodning, der er omhandlet i udlændingelovens artikel 9, stk.8, i deres tilfælde svarer til at flytte bevisbyrden. De understregede, at de ikke effektivt kunne anfægte denne formodning og opnå dens annullering, da Fru Aden ikke fik mulighed for at afgive en mundtlig erklæring til Immigration Appeals Board. Forfatterne bemærkede således, at migrationsmyndighederne konkluderede, at deres ægteskab var tvunget, at der ikke var nogen grundig undersøgelse, og at bevisbyrden udelukkende blev pålagt dem, hvilket er en overtrædelse af både Pagtens artikel 17 og 23.
Punkt 8 i artikel 9 i loven om udlændinge hedder: "[p]ri fraværet af ekstraordinære grunde overbevisende vidner om det modsatte... En opholdstilladelse i henhold til stk.1, litra i), kan ikke udstedes, hvis det anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået, eller om samlivet er etableret på begge parters egen anmodning. Hvis ægteskabet blev indgået eller samliv blev etableret mellem nære slægtninge eller andre nært beslægtede parter, skal det betragtes som tvivlsomt, om ægteskabet blev indgået eller samliv blev etableret på begge parters egen anmodning, medmindre specifikke grunde, herunder hensyn til respekt for familiens enhed, angiver andet."
Familiesammenføring er omfattet af beskyttelsesområdet i henhold til pagtens artikel 23 (Se: Ngambi og Nebol mod Frankrig (CCPR/C/81/D/1179/2003), stk. 6.4).
Komiteens retsstilling: Komiteen henviser til sin generelle bemærkning nr.16 (1988) om retten til privatlivets fred, som med hensyn til udtrykket "familie" fastslår, at formålet med pagten kræver, at dette begreb med henblik på artikel 17 [i Den Internationale Konvention om Borgerlige og politiske rettigheder] fortolkes bredt og dækker alle dem, der er en del af familien, som det forstås i samfundet i den pågældende stat. 19 (1990) om familien bemærker udvalget også, at begrebet familie kan variere i visse aspekter i forskellige stater og endda i forskellige områder af samme stat og understreger, at når en gruppe personer betragtes som en familie i lovgivningen og praksis i en stat, skal det være genstand for beskyttelse i henhold til artikel 23 (punkt 10.3 i overvejelserne).
Udvalget minder om, at Pagtens artikel 23 garanterer beskyttelse af familielivet, herunder interessen for familiesammenføring. Med henblik på pagten skal udtrykket "familie" fortolkes bredt og omfatte alle dem, der er en del af familien, som det forstås i det relevante samfund. Retten til beskyttelse af familielivet går ikke nødvendigvis tabt på grund af den geografiske opdeling af familien, utroskab eller manglende ægteskabelige forhold (Se: Ngambi og Nebol mod Frankrig (CCPR/C/81/D/1179/2003), punkt 6.4.). Ikke desto mindre skal der oprindeligt være et beskyttelsesemne i form af familiebånd (punkt 10.4 i overvejelserne).
Komiteen gør opmærksom på, at det som hovedregel tilkommer de deltagende staters myndigheder at vurdere de faktiske omstændigheder og beviser i den pågældende sag med henblik på at træffe afgørelse om anvendelsen af den nationale lovgivning (i det foreliggende tilfælde bestemmelserne i udlændingelovens artikel 9 (stk.8)), medmindre det kan godtgøres, at en sådan vurdering var åbenbart vilkårlig af en art eller udgjorde en klar fejl eller manglende retfærdighed (punkt 10.5 i betragtningerne).
[C] en mands, hustrus og et barns enlige bopæl bør betragtes som en normal familiesituation (punkt 10.8 i overvejelserne) (se: Omeruddi et al. V. Mauritius (CCPR/C/12/D/35 / 1978), punkt 9.2, hvori det hedder, at, i princippet, artikel 17 (stk 1) gælder også, når en af ægtefællerne er en udlænding.).
Komiteens vurdering af de faktiske omstændigheder i sagen: Det tog ophavsmændenes påstand til efterretning, at afvisningen af deres ansøgning om familiesammenføring som følge af formodningen i udlændingelovens artikel 9, stk.8, hvilket svarer til at flytte bevisbyrden, udgjorde et ulovligt indgreb fra Deltagerstatens side i deres ret til familieliv, beskyttet af Pagtens artikel 17 og 23 (punkt 10.2 i synspunkterne).
Udvalget bemærkede, at forfatternes ægteskab i Kenya ikke blev bestridt, men stillet spørgsmålstegn ved (hovedsageligt hvordan forfatterne kunne bevise, at deres forhold ikke var et tvangsægteskab, og at de indgik et ægteskabeligt forhold på grundlag af deres frie og fulde samtykke). Udvalget tog hensyn til Udlændingenævnets konklusion, hvorefter forfatterne ikke var i stand til at bevise, at der var væsentlige grunde til at tro det, hvilket resulterede i, at forfatterne ikke effektivt kunne anfægte og tilbagevise formodningen om tvangsægteskab i overensstemmelse med udlændingelovens artikel 9 (stk.8). Udvalget bemærkede: Rådet baserede sin beslutning på, at forfatterne er fætre og ikke boede sammen før og efter ægteskabet, og at Rådet konkluderede, at de ikke kunne bevise, at de havde familiebånd, der var underlagt beskyttelse. Udvalget mindede imidlertid om følgende: Denne beslutning blev truffet uden at give Fru Aden mulighed for at afgive en mundtlig erklæring og uden at indkalde andre vidner til Rådet. De danske udlændingemyndigheder vurderede derfor ikke forfatternes ægteskabelige forhold på grundlag af Ms. Adens direkte vidnesbyrd. Udvalget understregede også - De kriterier, som Deltagerstaten anvender til at vurdere, hvordan forfatterne kan bevise deres ægteskabelige forhold (bortset fra samliv), er uklare, da forfatterne gentagne gange har informeret de danske myndigheder om, at deres ægteskab var konsensus, at de har et barn, og at de ofte kommunikerede både telefonisk og under besøget.- Hassan til sin kone, alt dette antydede, at deres forhold, der har foregået i de sidste syv år, falder ind under definitionen af "familie" i overensstemmelse med artikel 17 og 23 (punkt 10.6 i overvejelserne).
Udvalget har noteret sig Deltagerstatens påstand om, at formodningsreglen i udlændingelovens artikel 9 (paragraf 8) var beregnet til at beskytte et ægteskab indgået med frit og fuldt samtykke. På baggrund af ovenstående fandt udvalget imidlertid, at indvandringsmyndighederne ved vurderingen af forfatternes ægteskabelige forhold ikke tog behørigt hensyn til forfatternes ægteskabelige forhold i forbindelse med deres personlige situation og kulturen i deres hjemland (punkt 10.7 i betragtningerne).
Med hensyn til forfatternes påstande vedrørende artikel 17 og 23 bemærkede Komiteen, at Deltagerstatens handlinger kunne kvalificeres som forhindring af familiesammenføring i Danmark.... Følgelig kan en ægtefælles afslag på at udstede visum til det land, hvor den anden ægtefælle og deres barn bor sammen, sidestilles med indblanding i henhold til artikel 17. Komiteen konkluderede således, at deltagerstaten ikke havde overholdt sin forpligtelse i henhold til artikel 17 og 23 til at respektere familieenheden (punkt 10.8 i synspunkterne).
Udvalgets konklusioner: de fremlagte kendsgerninger afslører uberettiget indblanding i familielivet og en overtrædelse fra Deltagerstatens side af artikel 17 og 23 i Pagten med hensyn til hr.Hassan (paragraf 11 i synspunkterne).