Sagen H. K. mod Danmark. Synspunkter fra Udvalget om Barnets Rettigheder dateret 1.juni 2022. 99/2019.
I 2019 blev forfatterne af meddelelsen hjulpet med at udarbejde en klage. Efterfølgende blev klagen meddelt Danmark.
FN 's Udvalg for barnets rettigheder konkluderede, at Deltagerstaten ikke korrekt tog hensyn til princippet om barnets tarv som den vigtigste overvejelse, når man overvejer ansøgningerne fra forfatteren af meddelelsen og hendes datter om asyl for at beskytte S. K. (forfatterens datter) mod den reelle risiko for uoprettelig skade på hende efter hendes tilbagevenden til Indien, i strid med S. K.' s rettigheder, der er nedfældet i konventionen om Barnets Rettigheder.
Som det fremgår af betragtningerne, hævdede forfatteren, at hendes datter S. K. ' s liv ville være i overhængende fare, hvis hun blev deporteret til Indien i strid med hendes rettigheder i henhold til artikel 3 og 22 i konventionen om barnets rettigheder på grund af de trusler, som forfatterens mand havde fremsat mod hende og S. K., hans mishandling af forfatteren under hendes graviditet og hendes manglende praktiske og juridiske muligheder for at beskytte S. K. tilstrækkeligt mod sin mand. Forfatteren hævdede, at hun havde modtaget adskillige trusler fra sin mand, og at han havde erklæret, at han ville dræbe hende for at få ham arresteret og deporteret fra Danmark. Hun indikerede, at på grund af dette ville hendes liv og S. K. ' s liv være i fare, når hun vendte tilbage til Indien. Manden til forfatteren af meddelelsen sagde også, at S. K. Efter hans mening blev født med ned syndrom. Forfatteren bemærkede, at det i den indiske kultur betragtes som en skændsel at have et uægte barn, et barn med handicap og en pige. Forfatteren sagde, at hendes mand var i stand til at dræbe hende og S. K. Hun hævdede, at hendes familie ikke ville give hende nogen støtte, fordi hendes forældre afviste hende for at gifte sig mod deres vilje. Hendes far truede hende også, fordi familien var imod ægteskabet. Forfatteren understregede, at hun i Indien ikke ville have haft mulighed for at finde asyl i landet. I Indien er en fraskilt kvinde stigmatiseret, og det er svært eller umuligt for kvinder at leve alene. Forfatteren bemærkede endvidere, at barnets far ifølge indisk lov har forældremyndighed. Derfor risikerer S. K. at blive adskilt fra forfatteren, da sidstnævnte ønsker at skille sig fra A.S. (manden til forfatteren af meddelelsen), og sådan adskillelse vil være et traume for S. K. og vil få hende til at føle, at hun er blevet forladt. Forfatteren hævdede, at hun ikke havde mulighed for at søge statsbeskyttelse i Indien, fordi hendes mand og hans familie havde politiske bånd i Indien (punkt 3.1 - 3.4 i overvejelserne).
6 (2005) om behandlingen af uledsagede og adskilte børn uden for deres hjemland angav FN ' s Udvalg for Barnets Rettigheder, at stater ikke bør returnere et barn til et bestemt land, hvis der er alvorlig grund til at tro, at der er en reel risiko for, at uoprettelig skade kan blive forårsaget af ham, for eksempel, men ikke udelukkende, som det er fastsat i konventionens artikel 6 og 37; og at sådanne forpligtelser til at afstå fra refoulement (non-refoulement) gælder, uanset om alvorlige krænkelser af de rettigheder, der er garanteret i konventionen, begås af ikke-statslige aktører, og om sådanne overtrædelser er målrettet eller er en indirekte konsekvens af visse handlinger eller undladelser. Graden af fare for sådanne alvorlige overtrædelser bør vurderes under hensyntagen til alder og køn. En sådan vurdering bør foretages i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, og hvis der er rimelig tvivl om, at modtagerstaten kan beskytte barnet mod sådanne trusler, bør deltagerstaterne afstå fra at udvise barnet. Udvalget minder om, at en af de vigtigste overvejelser, der skal tages i betragtning, når der træffes beslutninger om udvisning af et barn, bør være barnets bedste, og at sådanne beslutninger bør træffes efter en procedure, der giver en retfærdig rettergang, der garanterer, at barnet efter hjemkomsten får sikkerhed og passende pleje og muligheder for at bruge sine rettigheder (punkt 7.3 i overvejelserne).
Det tilkommer de nationale myndigheder at undersøge kendsgerninger og beviser og fortolke og anvende national lovgivning, medmindre deres vurdering var åbenbart vilkårlig eller udgjorde en nægtelse af retfærdighed. Udvalget bør derfor ikke vurdere kendsgerninger og beviser, men sikre, at deres vurdering ikke var vilkårlig eller udgjorde en nægtelse af retfærdighed, og at barnets eller børnenes tarv var den vigtigste overvejelse i en sådan vurdering (punkt 7.4 i synspunkterne).
Udvalgets vurdering af de faktiske omstændigheder i sagen: forfatterens argumenter er taget i betragtning, at S. K. ' s liv ville være i overhængende fare, hvis hun vendte tilbage til Indien på grund af de trusler, som forfatterens mand fremsatte mod hende og S. K., Den Vold, som han udsatte forfatteren for, og forfatterens manglende praktiske og juridiske muligheder for at sikre tilstrækkelig beskyttelse af S. K. fra sin mand; at forfatterens familie ikke gav hende og S. K. nogen støtte; at forfatteren i Indien ikke ville have haft mulighed for at søge asyl i landet på grund af de vanskeligheder, som fraskilte enlige kvinder står over for der; at S. K. ville være i fare for at blive adskilt fra hende, da hendes mand kunne få forældremyndighed; og at forfatteren ikke har mulighed for at søge statsbeskyttelse i Indien, da hendes mand og hans familie har politiske bånd i Indien såvel som på grund af korruption i landet (punkt 7.2 i overvejelserne).
Udvalget bemærkede, at Dansk Flygtningenævn i sin afgørelse af 19.juni 2019 undersøgte forfatterens klager og var enig i hendes påstand om, at hun havde været udsat for kønsbaseret vold af sin mand under deres ophold i Danmark. Rådet konkluderede imidlertid: forfatteren vil have adgang til statsbeskyttelse i Indien, hvis det kræves, takket være krisecentre for ofre for vold i hjemmet. Udvalget mindede om, at det i sine afsluttende bemærkninger til den kombinerede tredje og fjerde periodiske rapport fra Indien udtrykte dyb bekymring over den udbredte diskrimination af piger og kvinder i Indien og vedholdenheden af patriarkalske holdninger og dybt rodfæstede stereotyper og praksis, der opretholder forskelsbehandling af piger. I samme dokument gentog Udvalget sin bekymring over rapporter om udbredt vold, mishandling, herunder seksuelt misbrug, samt forsømmelse af børn i Indien. Udvalget bemærkede, at den særlige rapportør om vold mod kvinder og piger, dens årsager og konsekvenser, i sin rapport om sit besøg i Indien, udtrykte bekymring over manglende overholdelse af loven om beskyttelse af kvinder mod vold i hjemmet og de dybt rodfæstede patriarkalske holdninger hos politibetjente, anklagere, retsvæsenet og andre relevante embedsmænd med hensyn til håndtering af sager om kønsbaseret vold, hvilket bidrager til, at ofrene ikke rapporterer det, trækker klager tilbage og ikke afgiver vidnesbyrd (punkt 7.5 i overvejelserne).
Udvalget bemærkede, at det i den foreliggende sag er ubestrideligt bevist, at forfatteren blev udsat for kønsbaseret vold af sin mand. Udvalget noterede sig forfatterens påstande om, at hun frygtede gentagen vold fra sin mand, hvis hun vendte tilbage til Indien, og at S. K. heller ikke ville være sikker på grund af trusler mod forfatteren og S. K. efter udvisningen af forfatterens mand. Udvalget noterede sig deltagerstatens påstand om, at forfatteren og hendes datter ville få statsbeskyttelse, hvis de vendte tilbage til Indien. I betragtning af de bekymringer, der blev udtrykt af den særlige rapportør om vold mod kvinder og piger, dens årsager og konsekvenser med hensyn til tilgængeligheden af adgang til statsbeskyttelse i Indien i praksis, besluttede udvalget imidlertid, at myndighederne i den deltagende stat ikke havde givet tilstrækkelig betydning og ikke havde undersøgt detaljeret forfatterens påstand om, at statsbeskyttelse, hvis den og hendes datter vender tilbage til Indien, ikke vil være tilgængelig for dem i praksis, især i betragtning af forfatterens påstande om, at hun ikke vil være i stand til, samt for statsbeskyttelse, da hendes mand og hans familie har politiske bånd i landet. Udvalget påpegede derfor, at de statslige myndigheder ved beslutningen om at udvise forfatteren og hendes datter ikke tog behørigt hensyn til disse spørgsmål såvel som den reelle og personlige risiko for alvorlig krænkelse af S. K. ' s rettigheder (for eksempel at hun kunne blive offer eller vidne til vold og lide relaterede skader). Komiteen konkluderede, at deltagerstaten ikke i tilstrækkelig grad havde taget hensyn til princippet om barnets tarv som en primær overvejelse, når den overvejede forfatterens og hendes datters asylansøgninger for at beskytte S. K. mod den reelle risiko for uoprettelig skade ved hendes tilbagevenden til Indien i strid med S. K. ' s rettigheder, der er nedfældet i konventionen om barnets rettigheder (punkt 7.6 i synspunkterne).
Udvalgets konklusioner: de fremlagte fakta vidnede om en krænkelse af S. K. ' s rettigheder, der er nedfældet i artikel 3, 6, 22, 37 i konventionen om Barnets Rettigheder. Deltagerstaten er forpligtet til at tage beslutningen om at deportere S. K. og hendes mor til Indien op til fornyet overvejelse, idet den træffer foranstaltninger til at sikre, at barnets tarv er den vigtigste overvejelse i sin gennemgang under hensyntagen til de særlige omstændigheder i sagen (punkt 9 i synspunkterne).