Afsluttende bemærkninger fra FNs Menneskerettighedsudvalg den 25. januar 2018 om appel nr. 3/2016 i tilfælde af I.A.M. (I.A.M.) mod Danmark.
I 2016 blev forfatteren af appellen hjulpet med at forberede appellen.
I sagen blev forfatterens appel om spørgsmålet om deportation fra landet i forhold til et barn, der står over for tvungen omskæring af kvinder, med succes overvejet.
Omstændighederne i sagen
Kommunikationen blev serveret af en somalisk statsborger, der handlede på vegne af hendes datter. Hun kom ind i Danmark uden et gyldigt rejsedokument og indgav en asylansøgning, som Migrationsselskabet afviste. Efter fødslen af hendes datter appellerede sagsøgeren afslaget til Flygtningeudvalget og hævdede, at hun var bange for, at medlemmer af hendes egen familie ville dræbe hende, fordi sagsøgeren i hemmelighed havde giftet sig familiemedlemmernes ønsker, og at hendes datter ville blive udsat for tvungen kvindelig omskærelse (i det følgende - FGM) hvis de returneres til den somaliske delstat Puntland.
Puntland delstat Somalia (engelsk) er en autonom region i det østlige Somalia, der forener de ni nordøstlige provinser i Somalia. I 2003-2004 blev det officielt anerkendt som en autonom region i den føderale delstat Somalia (redaktørens note).
Flygtningeanklagen afviste klagen og besluttede at deportere sagsøgeren til Somalia. Hvad angår risikoen for, at ansøgerens datter kunne blive udsat for tvangsbesnægtelse af kvinder, henviste Flygtningeudvalget til Migrationstjenestens rapport, hvorefter proceduren var forbudt ved lov i Somalia, og at mødre kunne forhindre deres døtre i at gennemføre denne procedure, især i den somaliske stat Puntland.
Med henvisning til De Forenede Nationers Komité for Barnets Rettigheder argumenterede klageren blandt andet for, at hendes datters rettigheder garanteret ved artikel 3 og 19 i De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder ville blive krænket, hvis hun blev vendt tilbage til Somalia på grund af risikoen for hendes barn procedure for omskærelse af kvinder.
SPØRGSMÅL OM LOVET
De Forenede Nationers Komité for Barnets Rettigheder mindede om, at i relation til De Forenede Nationers generelle bemærkning nr. 6 (De Forenede Nationers Komité for Barnets Rettigheder), Generel kommentar nr. 6 (2005): Enslige børn eller adskilt fra familien uden for deres oprindelsesland, 1. september 2005, CRC / GC / 2005/6) stater kunne ikke returnere barnet til landet, hvis der var væsentlig grund til at antage, at der var en reel risiko for uoprettelig skade på barnet, og at sådanne forpligtelser blev anvendt hvorvidt kilden til krænkelse af sådanne rettigheder, der garanteres ved konventionen, var privatpersoner, eller om sådanne krænkelser var bevidste eller utilsigtede konsekvenser af handlinger eller undladelser. En risikovurdering af sådanne alvorlige krænkelser bør udføres under hensyntagen til de berørte personers alder og køn. Der henvises også til den generelle kommentar fra De Forenede Nationers udvalg om børns rettigheder nr. 18 (Den fælles generelle henstilling fra De Forenede Nationers udvalg om afskaffelse af diskrimination mod kvinder nr. 31 / Kommentar fra De Forenede Nationers udvalg for børns rettigheder nr. 18 om skadelig praksis den 14. november 2014, CEDAW / C / GC / 31-CRC / C / GC / 18) og understregede, at tvungen omskæring af kvinder kunne have forskellige øjeblikkelige og langsigtede virkninger på børns sundhed, og at migrations- og asyllovgivning og -politikker bør anerkende risikoen for at blive udsat for skadelige helbredshandlinger eller chikane som følge af disse handlinger som grundlag for asyl, og at der bør tages hensyn til at yde beskyttelse til den pårørende, der ledsager pigen eller kvinden.
De Forenede Nationers Komité for Barnets Rettigheder bemærkede, at selvom de rapporter, som parterne har forelagt, tvungen kvindelig omskærmningsprocedure blev nægtet i den somaliske delstat Puntland, har denne praksis en lang historie i det somaliske samfund. Det blev understreget, at der ved beslutningen om barnets tilbagevenden i første omgang skal tages hensyn til barnets interesser, og at sådanne beslutninger inden for rammerne af proceduren skulle give passende garantier for, at barnet vil være sikkert ved tilbagevenden, at han vil blive forsynet med ordentlig pleje og hans eller hendes rettigheder.
Under hensyntagen til omstændighederne i den foreliggende sag bemærkede De Forenede Nationers Udvalg for Barnets Rettigheder for det første, at Flygtningeankenævnet baserede sin vurdering på rapporter om Central- og Det sydlige Somalia, uden at vurdere de særlige og personlige forhold, hvor sagsøgeren og hendes datter var ville blive deporteret uden at tage hensyn til barnets bedste interesser, især i lyset af den udbredte anvendelse af tvungen kvindelig omskærelse i den somaliske stat i Puntland og det faktum, at ansøgeren ville vende tilbage til landet som enlig mor uden støtte fra en mandlig slægtning.
For det andet kan barnets rettigheder, der garanteres ved artikel 19 i De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder, ikke afhænge af hans eller hendes mors evne til at modstå pres fra familien eller samfundet, og stater skal træffe foranstaltninger for at beskytte barnet mod alle former for fysisk og psykologisk vold, skader eller misbrug under nogen omstændigheder, selvom forælderen eller værgen ikke kan modstå offentligt pres.
Afslutningsvis skal en vurdering af et barns risiko for irreversibel skadelig praksis, såsom tvungen kvindelig omskæring, i det land, som han eller hun er sendt til, være baseret på forsigtighedsprincippet, og hvis der er rimelig tvivl om, at værtsstaten vil være i stand til at beskytte barnet fra disse praksis, skal staten afstå fra at vende barnet tilbage.
De Forenede Nationers Komité for Barnets Rettigheder konkluderede, at den respondentregering ikke tog hensyn til barnets bedste ved vurderingen af risikoen for, at ansøgerens datter kunne blive udsat for tvungen omskæring af kvinder, hvis de vendte tilbage til Somali Puntland og ikke gav passende garantier for velvære barn i tilfælde af tilbagevenden til hjemlandet.
KONKLUSION
Sagen fandt en overtrædelse af artikel 3 og 19 i De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder.
Individuelle anbefalinger
De danske myndigheder bør afstå fra at returnere sagsøgeren og hendes datter til den somaliske delstat Puntland.
Generelle henstillinger
De danske myndigheder bør forhindre lignende krænkelser i fremtiden ifølge den erklærede udtalelse.